Ved tonerne af Beatles’ “Penny Lane” kom jeg til at tænke på min fransk- og latinlærerinde i folkeskolens sidste klasser. Hun gjorde os opmærksom på, at Beatles netop i denne sang afslørede deres inspiration fra den store tyske komponist Johan Sebastian Bach.
Det var selvfølgelig piccolo-trompeten, hun tænkte på – og henviste til. Og det er da også noget af det, der gør denne nostalgiske sang om barndommens gade til noget helt særligt. I følge anekdoterne var det Paul McCartney, der fik ideen efter at have hørt trompetisten David Mason spille i Bachs Brandenburgkoncert på BBC, og han overtalte Mason til at medvirke og indspillede den let karikerede udgave af en barok trompetsolo. Plus lidt ekstra senere i nummeret. Noget, der gjorde sangen helt unik i både Beatles-sammenhæng og i rocksammenhæng i det hele taget.
Med til historien hører, at David Mason fik £27 og 10 shilling for bestillingsarbejdet. Til gengæld gjorde indsatsen ham verdensberømt. Og måske kan man tage det som eksempel på, at berømmelse ikke altid kan måles i penge.
Og så kan vi jo passende lytte til B-siden på Penny Lane-singlen, “Strawberry Fields forever”…