Jeg tror, at jeg har set flertallet af gode, britiske tv-krimi-serier på DR. Den seneste serie, jeg følger nøje, er den, der på dansk hedder Unge Morse, og er en slags forløber for den gamle, velkendte og populære serie om inspektor Morse. Endavour hedder den på engelsk (det er Morse’s fornavn), og den er, efter min beskedne mening, meget bedre end den “rigtige” Morse. Plottene, der er skrevet med inspiration fra forfatteren Colin Dexter, er bedre end de gamle, mere udviklede, mere moderne og mere fascinerende. Og skuespillet og filmingen overgår den gamle serie med mange alen. Det er lige før man ønsker, at briterne ville genindspille den gamle Morse-serie ud fra de erfaringer, de har gjort med den unge Morse.

Nå, men det var slet ikke det, det skulle drejer sig om, men derimod briternes yndede brug af pop og rock fra de gyldne årtier i sidste halvdel af forrige århundrede. Det er sket rigtig mange gange og med god mening i historien. I gårsdagens afsnit fik selveste The Kinks en afgørende betydning for løsningen af mordgåden, idet bandets udelukkelse fra turnévirksomhed i USA i sidste halvdel af tresserne ødelægger en managers alibi. Mordsagen foregår til dels i miljøet om et fiktivt band The Wildwood, der er smukt kalkeret over datidens psykedelisk inspirerede beatgrupper. Helt ned i detaljen – pladecovers, fotos, musikindslag osv. – er tiden ramt med størst mulige præcision, helt som man kan forvente af britisk filmkunst, når den er bedst.

Også i andre krimiserier – sågar Barnaby – dukker ungdomsoprøret og beatmusikken op som integrale dele af historierne.