En bekendt blev engang spurgt, om han godt kunne lide at læse aviser, hvortil han svarede med et modspørgsmål: Kan du godt lide at læse om din egen undertrykkelse? Jeg kom til at tænke på episoden, da jeg læste Uffes indlæg om den (vist nok) seneste gratisavis Nyhedsavisens nyhedskriterier. Det fik mig igen til at tænke på en artikel af lektor Hans Hauge, som Ulla henviste os til. Hauge læser jeg altid med stor interesse og fornøjelse, fordi han er en særling i dansk presse. Han tænker anderledes end flertallet af journalistiske nyhedslemminger og har nogle skæve, ærlige tilgange til den såkaldte virkelighed. Denne gang sætter han ord på noget, jeg tror, mange føler og tænker i deres stille sind…”
Tilføjelse: For at berolige Carsten, Uffe og måske andre bloglæsere, vil jeg lige hive min kommentar frem i lyset og føje lidt yderligere til: “Det skrev jeg vist heller ikke. Jeg er bestemt langt fra enig med provokatøren og meningsmageren Hauge, men jeg synes, han skriver ganske godt.Og så kan jeg godt lide, at der bliver rokket ved det mediefrembragte verdensbillede, som forekommer mig at være mere og mere forudsigeligt. I det her eksempel sætter han ord på en følelse, jeg har stødt på hos mange såkaldt “almindelige” danskere…”.
Det er min opfattelse, at det medieskabte virkelighedsbillede bliver mere og mere konformt, forudsigeligt og fanget i sine egne dogmer. Derfor kan det virke helt befriende, når nogen ser på denne “virkelighed” fra en overraskende vinkel eller ligefrem bestrider tilsyneladende indiskutable “sandheder”. Hauge er måske ikke det mest lysende eksempel, men det var øjenåbnende for mig, at han i den omtalte artikel skriver noget, som jeg ofte har hørt, men aldrig har set på tryk. Et andet eksempel på en tænker, der er i stand til at se på verden gennem en særlig optik, er den franske sociolog Jean Baudrillard, der er oversat til dansk. Det var fx ham, der for mange år siden – da Kouhmeni kom til magten i Iran – forudså den ballade med den islamiske fundamentalisme, som nu fylder urimeligt meget i danske medier.
NB! Carsten har skrevet en lang kommentar – faktisk to – til min bemærkning om Hans Hauge. Jeg kan kun anbefale, at man læser dem og de kommentarer, de har givet anledning til.
Phew! Tak for uddybningen, Capac. Jeg var lige ved at blive betænkelig …
Kort svar: Jeg regnede heller ikke med, at du var grundlæggende enig med Hauge – det virker du alt for fornuftig til 🙂 Det var derfor jeg kommenterede mere pÃ¥ Hauges udtryksform end pÃ¥ indholdet i det han skriver.
Langt svar: Er nok for langt til en kommentar, så jeg lægger det som et indlæg på min blog i løbet af dagen.
Det er indlysende rigtigt at Hauge er “en særling i dansk presse” der “tænker anderledes end flertallet af journalistiske nyhedslemminger” – men det er ikke nødvendigvis positivt. For mig gælder det sÃ¥ledes, at jeg ikke alene er lodret uenig i snart sagt alt hvad Hauge har at sige i sine indlæg i JP: Jeg mener desuden at hans mÃ¥de at udtrykke sig pÃ¥ som oftest er bÃ¥de irriterende, smÃ¥lig, forceret morsom og undertiden tangerer det personligt fornærmende.
Men jeg er selvfølgelig også forudindtaget, da jeg har været involveret i en (lettere ophedet) læserbrevsdebat med manden, efter han i en af hans klummer direkte havde beskyldt Per Fly for at lyve.