I København (og det sydlige Sverige) render nogen rundt og springer bomber af. Tilsyneladende er nogen utilfreds med noget, frustreret med noget, selv om vi endnu ikke ved, hvad der driver dem eller, hva deres motiv er. Hvis der da er noget ud over en uforløst, uartikuleret vrede. Og så er det jeg tænker på dengang for mange år siden, hvor en ung mand rendte rundt og futtede især telefonbokse af med rørbomber, som han selv havde lavet hjemme på værelset. Det kostede ham en fængselsstraf og vist også noget af den ene hånd. Og C. V. Jørgensen var så venlig at forevige oplevelsen på sin egen finurlige og dybsindige vis i sangen om “Senior og søn” fra mesterværket Solgt til stanglakrids. Lad os håbe, at politiet snart finder vor tids bombemand eller -mænd (eller -kvinder), og nogen vil ulejlige sig til at gøre sig nogle tanker om, hvad der dog lige skete der…