Det var vist sociologen Henrik Dahl, der sammenlignede Danmark med DDR. En provokerende sammenligning i disse tider, hvor besværgelsen af den ‘virkeliggjorte socialisme’ og venstrefløjshalvfjerserne nærmeste er blevet en rituel del af den aktuelle borgerligt-liberale politiske konjunktur. Men måske er sammenligningen slet ikke så ueffen. Hvornår har statens overvågning af befolkningen været større end under den nuværende såkaldt liberale regering? Hvornår har forstyrrelsen af privatlivets fred været mere konstant end under denne regering?
I det gamle DDR var statsmagtens kontrol med borgerne så udpræget, at de enkelte borgere selv blev en del af denne kontol og overvågning. Man angav hinanden. Børn angav deres forældre. Kollegaer angav hinanden. Ægtepar angav hinanden osv. Er vi også på vej mod en sådan inderliggørelse af statsmagtens kontrol af borgerne? Noget kunne godt tyde på det. I dagens avis kan man læse, at danskerne bevæbnet med mobiltelefoner angiver deres kriminelle og ‘mistænkelige” medborgere til politiet. Og politiet jubler.
Velkommen til det ‘lykkelige’ DDR! Jeg ruller lige gardinerne ned…

PS. Måske er Dahls sammenligning faktisk mere end blot effen. Måske gemmer der sig en diagnose af det såkaldt borgerlige demokratis degeneration i DDR-analogien. Det borgerligt-liberale Danmark har gjort det til en mærkesag at tale mod og bekæmpe såkaldt “totalitære systemer’. Nazistiske, socialistiske, islamiske… Men er der ikke også en ubehagelig totalitær tendens i den måde staten i stadig højere grad – i den aktuelle borgerlige politiske konjunktur – bestræber sig på at styre den enkeltes adfærd og ethvert aspekt af vores hverdagsliv!? Hvordan vi skal forholde os til nydelsesmidler (tobak, alkohol…), sex, motion, mad?! Hvordan vi skal tænke i politisk korrekte baner?! Hvordan vi skal klæde os (tørklæder))?! Du kan selv fortsætte med eksemplerne.