I går kunne tv-seerne bevidne, hvordan partiet Venstre konstituerede sig som folketingsgruppe efter det fremgangsrige valg. Lars Løkke Rasmussen er stadig partiformand (indtil næste landsmøde i hvert fald), Kristian Jensen blev valgt til at være partiets gruppeformand, Jakob Elleman-Jensen partiet ordfører og Sophie Løhde som næstformand. Og journalisterne brugte meget krudt på at spekulere om, hvordan magtkampen i partiet så ud efter konstitueringen. Så meget krudt, at de næsten glemte det partimedlem, der brillerede ved sit fravær ved konstitueringen, nemlig Inger Støjberg, der tabte afstemningen til Sophie Løhde.

Men i dag er Støjberg temaet. Fravalget af Støjberg skaber uro i partiet, og der er rygter om medlemsudmeldinger i protest mod fravalget af Støjberg. Og det er da også lidt ubegribeligt, at Lars Løkke Rasmussen  og partiledelsen kan få sig selv til at forbigå Inger Støjberg. For hun har som fhv. minister for udlændingeområdet uden tvivl været med til at flytte stemmer fra Dansk Folkeparti til Venstre, der jo fik en ganske pæn fremgang ved valget, selv om det mistede regeringsmagten. Og hun har om nogen tegnet Venstres udlændingepolitik med en lang række stramninger. Lige som hun har den tvivlsomme ære af at have gjort en stram udlændingepolitik til midterpolitik og sågår fået det store oppositionsparti Socialdemokratiet til at acceptere en stram, streng, såkaldt fornuftig udlændingepolitik som en politisk uomgængelig kendsgerning, som den nye socialdemokratiske regering vil videreføre ( i hvert fald i en let modificeret udgave). Og Støjberg har også uden tvivl en stor del af æren for, at Dansk Folkeparti efter valget er blevet reduceret til at være en skygge af sig selv.

Selv om Støjberg ikke var til stede, da Lars Løkke Rasmussen præsenterede den nye ledelse i partiet, så var hun det alligevel. Medens Sophie Løhde karakteristisk nok stod et par skridt bag ved de tre mandlige ledere, så svævede Støjbergs ånd over billedet af partiledelsen. Og hendes fravær var i virkeligheden nok det, der sagde mest om Lars Løkke Rasmussens smuldrende lederskab, som han selv i valgkampen har undermineret ved at komme med sære udmeldinger, som fx om en mulig Venstre-Socialdemokrati-koalition, der mest af alt smagte af desperat magtbegær.

I dag fremstår Venstre som et parti i dyb splid med sig selv, og Inger Støjberg er det symptom, der taler sit tydelige sprog om, hvad partiet fejler – og om, hvor forfængelig Lars Løkke Rasmussen er, når han kan drømme om at bliver statsminister igen inden længe.