[Foto lånt fra Vocal Lines Facebookside]

Som bekendt har Melodigrandprix – European Song Contest – udviklet sig til et konkurrenceshow, hvor hovedvægten ligger på det udvendige – optræden, lys og effekter – i en grad, hvor musikken forsvinder som en flygtig luftart. Og et show, hvor konkurrencemomentet dyrkes intenst med alle tidens digitale muligheder. Og det gør det efterhånden til en ulidelig forestilling for sådan en som mig, der bare vil høre noget god pop.

Helt anderledes gik det til, at man i går aftes afviklede korenes pendant Eurovision Choir, hvor ti landes kor kappedes om at vinde og dermed få adgang til en endnu større konkurrence i Flandern om et par år. Ganske vist var der tale om konkurrence eller måske bedre: kappestrid, men det var anderledes nedtonet end ved MGP. Her var ikke digitale afstemninger med deltagelse af titusindvis af fjernseere, men tre kompetente dommere, der fremlagde deres kriterier og afsagde deres domme – efter på behørig vis at have rost og kritiseret de mange særdeles kompetente kor, der var med – uden at nå finalen.

Og selv om det var et meget flot show, så var udvendigheden fra MGP borte. Rammerne var på plads, men fokus var på korene – deres sang og deres optræden. Det var musikken, der var i højsædet hele vejen gennem konkurrencen. Og som sagt var det nogle særdeles velsyngende kor, der var med. Kor, der dækkede hele spektret fra traditionel folkelig korsang til helt moderne, hvor der er plads til både eksperimenter og inddragelse af jazz, pop og rock. De ti kor gav virkelig et fornemt indtryk af, hvad europæisk korkunst kan byde på anno 2019.

Og oplevelsen blev selvfølgelig ikke mindre af, at det var det danske – ja, århusianske – kor Vocal Line, der løb med sejren til sidst. Med deres kontemporære korsang, der bød på fortolkninger af Tine Dichow og Lisa Nilsson. Det var fuldt fortjent, at de løb med sejren.

Vocal LIne har udgivet otte CD’er siden starten – og deres musik kan købes fra deres hjemmeside www.vocalline.dk.