Det er sommer. Og ungdommen springer ud i små bikinier og små badebukser. Og jeg kommer pludselig i tanke om mine allerførste badebukser. De var af kraftig bomuld og mellemblå, havde en hvid, påsyet stribe i hver side og blev holdt oppe af en bred, hvid elastikkant. Det vil sige: ‘Holdt op’ er så meget sagt; for jeg kan endnu erindre fornemmelsen af de vandtunge bukser, der truede med at falde til jorden og blotte mit understel for Gud og hvermand.
Jeg havde vist overtaget dem efter min far, der aldrig havde brugt dem – for han brød sig ikke om strandlivet – og i øvrigt havde købt dem et par numre for små.