I’ve seen things you people wouldn’t believe. Attack ships on fire off the shoulder of Orion. I watched C-beams glitter in the dark near the Tannhäuser Gate. All those moments will be lost in time, like tears in rain. Time to die.

I’ve known adventures, seen places you people will never see, I’ve been Offworld and back… frontiers! I’ve stood on the back deck of a blinker bound for the Plutition Camps with sweat in my eyes watching stars fight on the shoulder of Orion… I’ve felt wind in my hair, riding test boats off the black galaxies and seen an attack fleet burn like a match and disappear. I’ve seen it, felt it…!

Forleden døde den hollandske skuespiller Rutger Hauer 75 år gammel af ikke oplyste helbredsmæssige årsager. Og enhver, der har set og nydt Ridley Scotts Blade Runner vil huske hans præstation som den viise androide Roy Batty, der i filmens sidste scene belærer politibetjent og “blade runner” Rick Deckard i Harrison Fords udgave om selve livet i monologen, der siden er blevet kendt som “tårer i regnen”. Da jeg så filmen første gang, tænkte jeg, at her møder Harrison Ford sin overmand i skuespilkunsten. Det er en scene, hvor science fiction-film bliver til kunst.

[Scenen fra “final cut”-udgaven af Blade Runner]

Blade Runner gjorde Hauer international kendt og med rette, men man bør unde sig selv at se andre af hans præstationer. Fx hans rolle i den store, hollandske film om Mac Havelaar (1976), som jeg var heldigt at se, da den løb i Øst for Paradis i halvfjerdserne eller The Hitcher (1986), hvor Hauer spiller en morderisk – og morderisk fascinerende – hitch hiker, der terroriserer og myrder de mennesker han mødre på sin vej. Bare for at næve et par oplagte film i Hauers filmografi. Men har du Blade Runner til gode, så start der. Et af de mindeværdige øjeblikke i filmhistorien.