U2 med forsanger Bono i spidsen er uden diskussion et af de mest succesfulde bands gennem de sidste tre årtier. Bandet blev dannet tilbage i 1976 og slog for alvor igennem i 1980’erne.

For mig har bandet aldrig været bedre, end det var på det allerførste udspil, debutalbummet Boy, der blev produceret af Steve Lillywhite og udsendt i 1980. Her finder man en upoleret, uspoleret, ungdommelig energi, som jeg savner på deres senere store successer. Pladen kom i kølvandet på det energiudslip, som punk-bevægelsen forårsagede, og det kan kan man mærke og høre. Her spilles med en fremdrift og til raseri grænsende vildskab. Sange om uartikulerede drømme og ungdommelig forstemthed på tærsklen til voksenverden. En plade af samme kaliber som Undertones første og Joy Divisions ditto.
Nu udsendes U2s tidlige værker “Boy”, “War” og “October” i remasterede, udvidede osv. udgaver.

U2 – I will follow

Jeg har i øvrigt nævnt det før – med andre ord…