Tv-zapperiet førte mig forleden ind i et program med den kendte, nu afdøde, amerikanske medieperson Anthony Bourdain, der herhjemme især er kendt for en lang række programmer om mad. En slags amerikanske svar på DK4s Mick Schack, blot på et andet og mere internationalt niveau. Og denne gang var Bourdain, der hængte sig selv sidste år lige før sin 62-års fødselsdag, på besøg i Nashville, hvor han spiste sig gennem byen. Men, som altid, hos Bourdain, så er spiseriet vævet ind i en historisk og kulturel kontekst. Og således også i den by, der er kendt som countrymusikkens Mekka.
Og netop den fordom, at Nashville er lig med country, fik Bourdain slået godt og kraftigt hul på i denne udsendelse, hvor det kom frem, at Nashville for længst er blevet en musikby i en lang mere og bred forstand. Her er country, men også rock, punk osv. Og der blev plads til at fortælle om sangerinden og sangskriveren Margo Price, der blev afvist af 30 store pladeselskaber, inden hun fandt nåde (og stor succes) som artist hos Jack Whites Third Man Records.
Og White selv medvirkede også selv i udsendelse, bl.a. i nogle fine klip, hvor han optrådte med sit band The Dead Weather, der rummer medlemmer fra The Kills, White Stripes, Queens of the Stone Age og Raconteurs. Og tilfældig- og heldigvis har nogen lagt et klip ud på nettet fra netop den udsendelse…