Chasing Moutainstops kalder kvartetten About. June. deres første langspiller. Og det med at jage bjergtoppe, bestige bjerge og se, hvad der gemmer sig på de anden side, er jo et litterært billede på selve det at leve livet, at stræbe efter noget, at søge noget, at finde sin vej gennem livet og så videre. Og det passer såmæn godt på sangene på pladen, som er skrevet af Kasper Bro (der også synger for). Og teksterne, der beskriver en eksistentiel søgen og rastløshed har ikke et bestemt budskab til lytteren, men stiller sig tilfreds med at beskrive og lade udsagnene stå åben for fortolkning. Som tilfældet er i titelsangen, der er afbilledet nedenfor.
På den måde kan man sige, at teksterne er meget moderne, ja måske endda post-moderne, i deres åbenhed og fortolkelighed.
Musikken på pladen er også moderne, i den forstand, at den bygger på en rock, der både har rødder langt tilbage i det tyvende århundrede, men også er tydeligt farvet af de seneste to-tre årtiers opgradering af rockudtrykket – fx i grungen, i den allestedsnærværende garagerock og (post)punken. 12 sange er der ialt. 12 melodiøse sange, der fremføres vokalt af Bro, der har en både kraftfuld og energisk sangstemme. Og bag ham arbejder bandet tæt og energisk med markant smældende trommer (Morten Buhl), en sej og tung basbund (Thomas Buhl) og heftige guitarer (Martin Aakjær), der gerne vil frem i lydbilledet. Samlet set har sangene et meget homogent præg, der tyder på at bandet har fundet deres stil som moderne rockfortolkere.
Det er måske ikke et album, der rykker voldsomt ved rockens samlede billede, men det er et album, der fortjener lyttere i kraft af sin stilistiske konsekvens og sin insisteren på sin musikalske egenart. Hermed anbefalet.
About. June. Chasing Mountaintops. Gateway Music. Er udkommet.
Du får det til at lyde særdeles spændende!
@Donald: Tak. Det er jo det, jeg gerne vil med mine anbefalinger. Få folk til at give musikken en chance. Musik, som de måske
ellers ikke vil komme i nærheden af, fordi medieforbruget er så fragmenteret og tilfældigt, som det er i dag, og hvor DR svigter sin public service-opgave på musikområdet (og andre steder…).