Bo Diddley 30.12.1928-02.06.2008

Author:

Bo Diddley – The Originator – er død, knap firs år gammel. En legende, der var med til at transformere blues til rock’n roll med sine enkle, kantede, fremaddrivende rytmer. Hvil i fred.

Bo Diddley

Et af mine favoritnumre af Bo Diddley – Who Do You Love – i Juicy Lucys version fra 1970

PS. Min veninde Vasse Gertrud gjorde mig opmærksom på Bos død allerede i går, hvor hun sendte mig følgende nyheds-telegram (medens jeg var på arbejde): “Bo Diddley, en af de guitarister og sangere, der var med til at bane vejen for rocken, er død i sit hjem i Florida. Den legendariske rockpioner og R&B-musiker Bo Diddley er død, oplyser hans publicist. Diddley blev 79 år. Siden han sidste sommer blev ramt af en hjerneblødning efter en koncert i Iowa, havde det skrantet for den banebrydende sanger og guitarist. Diddley indstillede dengang sin turnévirksomhed og vendte hjem til Florida for at komme sig. Han døde mandag i hjemmet i byen Archer, oplyser hans publicist, Susan Clary. Dødsårsagen var hjerteanfald. Diddley har været et ikon i musikindustrien, siden han toppede de amerikanske R&B-hitlister med sit nummer “Bo Diddley” i 1955. Andre hits fra hans hånd tæller bl.a. “Who Do You Love,” “Before You Accuse Me,” “Mona” og “I’m a Man”. ” . Tak Gertrud

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *