69 cm. Så meget regner forskere med, at havet vil stige i min hjemby Esbjerg i løbet af de næste 80 år. Det er effekten af de klimaforandringer, der allerede er i gang og som vi ikke kan ændre på. Andre steder i landet, fx Skagen og København, vil stigningerne blive mindre – af geologiske og andre årsager. Men vandene stiger. Og det amerikanske universitet Cornell har lavet en rapport, der peger på, at en femdel af verdens befolkning, nemlig dem, der bor i kystnære områder, vil blive klimaflygtninge, hvis ikke vi handler nu og gør, hvad vi kan for at begrænse den menneskeskabte påvirkning af klimaet. I dag er der ca. 7,6 milliarder mennesker på jorden og en femtedel af dem er ca. 1.5 milliarder. Så hvis Cornells forudsigelser holder stik, så får flygtningeproblematikken en hel anden betydning end den har i dag. Og hvor skal de gå hen? Hvor skal de mange millioner mennesker, der bor i det lavtliggende Bangladesh (over 160 millioner), gå hen, når vandene stiger? Fanget som det er mellem Indien, Myanmar og bjergene mod nord? Bare for at tage et eksempel.

Prognoser som disse understreger blot nødvendigheden af at handle nu. Parisaftalens mål skal stå allerhøjest på den politiske dagsorden – og ikke kun i Danmark. Det kan kun gå for langsomt med at bliver ambitiøse på det punkt.