I morgen er det 50 år siden, Captain Beefheart & His Magic Band udsendte dobbeltalbummet Trout Mask Replica. Den kendte rockjournalist David Fricke skriver meget rammende i Rolling Stone, at pladen er ‘en af de ultimative tests på hvor langt du er villig til at gå for at overgive dig selv til musikken’. Det er, stadigvæk med Frickes ord, den mest beefheartske plade, som kaptajnen nåede at lave.

Man kan tilføje, at det er en plade, man enten vil elske eller hade – på grund af dens kompromisløse, grænsesøgende og -overskridende eksperimenteren med alskens stilarter – fra blues, halvtredser-R&B, jazz, garage rock, eksperimentalmusik, psychedelia og meget mere – og i et formsprog, der bestemt ikke var eller er egnet til poppens skabeloner (fx er kun en lille håndfuld af numrene i nærheden af poppens standardlængde på ca. 3 minutter).

Og Trout Mask Replica er vel en slags rockens svar på James Joyces Ulysses. Mange taler om den, men det er nok kun et fåtal af dem, der har lyttet til den fra ende til anden og mere end en gang. Det er, igen med Fricke, en plade, der er forud for sin tid, som man siger om kunst, der griber langt tilbage i traditionen og bearbejder den på en hidtil uhørt facon. Den fortjener, at man lytter opmærksomt til den i hvert fald en gang i sit liv. (Den ligger pt. i sin fulde længde på tuben).