Selv om partiet Stram Kurs med den kulørte Rasmus Paludan i spidsen ikke kom ind på tinge, så var partiet dog i nærheden af spærregrænsen og – selve partiets eksistens og balladen omkring partistifteren har sat et kraftigt aftryk på den offentlige, politiske debat og har jaget en skræk i livet på mange politikere. Og det er nok en væsentlig forklaring på, hvorfor en række såkaldte “politiske veteraner” nu har foreslået, at det skal være vanskeligere at blive opstillingsberettiget til folketingsvalget. Antalllet af vælgererklæringer skal øges kraftigt, tænker veteranerne.

En af veteranerne, Bertel Haarder fra Venstre, siger:

Tidligere skulle man have skriftlige blanketter. Det gjorde, at nye partier var mere seriøse. Nu er det blevet meget lettere, og det kan føre til, at der bliver drevet gæk med folkestyret, og at man ødelægger den politiske debat

Det er en underlig omvendt argumentation. Da internettet for alvor brød igennem som det nye medie i verdenssamfundet, hed det sig, at det kunne gøre fx folkeafstemninger meget nemmere og effektive. Man forestillede sig, at vælgerne kunne sidde derhjemme ved hjemmepc’en, logge på med NemID og afgive sin stemme. Siden har skepsis taget over. Risikoen for misbrug og andet har overskygget det teknologiske fremskridts muligheder. Og det er lige netop denne anti-teknologiske skepsis, Bertel Haarder bruger i sit argument. Det er blevet for let at bruge sin demokratiske indflydelse.

Men, er det en demokratisk holdning, Haarder udtrykker? Nej. mener jeg. Haarders argument er i sin rod anti-demokratisk. Den udstråler en frygt for, at borgerne alt for nemt kan gøre deres indflydelse gældende – også i en retning, der opfattes som politisk upassende eller lignende. Tænk sig, hvis der kom endnu flere partier ind i folketinget!? Måske flere rabiate højrepartier og ultrarøde venstrefløjspartier! Uha. Det ville jo være alt for demokratisk…