Når det kommer til stykket, så skal der ikke så meget til for at få musikken til at fungere. To guitarer, bas og trommer er – i følge Lou Reed – nok til at få rocken til at spille. Og for andre skal der blot et instrument, fx en guitar, en stemme og en håndfuld sange til at gøre værket og få miraklet til at ske. Og det er lige, hvad der er tilfældet for Mike Andersen, der på sit nyt soloalbum, har ladet bandet bag sig holde fri og er gået i studiet med sin guitar og sine sange.

Det er der kommet et album med ni sange ud af. Ni sange, der som det enkle sort-hvid albumcover antyder er sange, der taler for sig selv – uden overflødig pynt eller studiemanipulation. Sange, der er barberet ned til det mest elementære og nøgne, indspillet “live i studiet”, som det hedder. Og sådan et asketisk, no-bullshit-projekt står og falder med sangenes kvalitet og guitarens og stemmens udtryksfuldhed.

Og projektet mere end består. Sangene handler om livets og kærlighedens oppe og nede og er alle funderet på gode melodier og fremført af Mike Andersen med en maskulint følsom og intens stemme, der passer godt til den næsten bluesagtige stemning, der præger sangene. Samlet set har Mike Andersen fået lavet en af de her plader, der gør krav på en særlig tidløshed og vil kalde på ens opmærksomhed oppe fra pladehylden i mange år frem. En plade af den slags, der hører til min egen særlige afdeling for musik, der ikke gør sig i xfactor og leflen for tidsåndens modeluner. Jeg kan godt forstå, at Mike Andersen skal varme op for Keb’ Mo’ i næste måned, for det er i den liga, han hører til.

Hermed varmt anbefalet.

Mike Andersen. One million miles. Produceret af: Mike Andersen. Custom Records. Udkom 31.maj