Fodbold er et forunderligt spil. 22 spillere, en bold og nogle dommere. I og for sig og på papiret en enkel sag og et enkelt spil. Det handler om at føre bolden frem og få den ind i modstanderens mål. Men spillet kan forfines og kompliceres i det uendelige med alskens systemer og taktikker. Og det i en grad, at det kan dræbe oplevelsen af spillet.

For en fodboldelsker kan en kamp være en næsten katarsisk oplevelse. Når resultatet (det hold, man holder med, vinder) og spillet fungerer optimalt kan det være en oplevelse på linje med stor kunst.

Men sådan var det ikke i går aftes, hvor Liwerpyl (som nordmændene sagde) vandt 2-0 over Tottenham. Kampen var lige så spændende som en kop lunken te. Og forklaringen fik vi fra den danske spiller Christian Eriksen: Efter Liverpools straffesparkmål til 1-0 to minutter inde i første halvleg trådte Liverpool tilbage på banen og lod Tottenham have bolden. Og det havde de, men fik ikke noget ud af det, når de endelige kom op i nærheden af Liverpoolmålet. Lige så fornemt de kunne kombinere sig op gennem LIverpools rækker, lige så fattige var de til at omsætte anstrengelserne til mål, selv om der da var et par halvhjertede, men mislykkede, forsøg. Og sådan kan en fodboldkamp, der skulle være en fest for 350.000 millioner tv-seere, blive lidt af en fuser.