Hvordan ændrer man forbrugernes adfærd, når det gælder klimaforandringerne? Hvordan får man forbrugerne (vælgerne, borgerne…) til at spise mindre kød, flyve mindre, forbruge mindre osv.? Uden at det går ud over den enkeltes “friheder”? Spørgsmål som disse dukkede op, da Liberal Alliances leder Anders Samuelsen var i krydsforhør i går på tv. Og det var tydeligt, at den erklæret liberale politiker havde det skidt med politiske tiltag, der begrænsede den enkelte mulighed for selv at træffe sine valg. Hvad enten det galt afgifter på flyrejser, kød, røgtobak osv.

Dertil er kun at sige, at den eneste måde, man kan ændre på adfærden uden at det skal forstås som indgreb i “frihederne” er ved at ændre de fælles rammebetingelser, så alle får det samme grundlag at handle ud fra. Fx kan man ved at omlægge dansk landbrug til økologiske brug og ændre fødevaremomsen, så den fjernes fra grønsager, frugt, korn o. lign., og øges på kød, tilskynde danskerne til at spise sundere og mere grønne fødevarer. Svenskerne har indført afgifter på flyrejser og det har nedbragt flyvningen i Sverige. At nogle svenskere så tager til Kastrup og flyver derfra, ændrer ikke noget ved, at svenskerne har adfærdsreguleret med held i deres eget land. Det understreger bare nødvendigheden af, at vi også arbejder for internationale reguleringer af menneskenes adfærd. Fx skal vi have en begræsning på, hvor mange børn, der fødes. Befolkningstilvæksten – for ikke at tale om befolkningseksplosionen – betyder alt andet lige en voldsom øgning af CO2-udledningen. Men det kan reguleres ved internationale aftaler – fx gennem FN – om børnebegrænsning. Kineserne har tidligere haft en 1-barns-politik, så det kan lade sig gøre.

De liberale partier bliver let fanget i deres egen liberal(istisk)e idégrundlag, når fx klimapolitiken skal føres ud i livet. Hellere lade folk ryge sig ihjel end påføre dem flere afgifter, synes logikken at være. Men vi kommer ikke uden om kollektiv adfærdsregulering, hvis vi for alvor skal ændre noget.