Familens hund lider af allergi og er derfor på medicin pt. Det betyder, at den skal luftes lidt mere end sædvanligt, fordi den tisser mere. Og det indebærer blandt andet, at jeg ikke altid får lov til at se en film eller et tv-program uden afbrydelse. For skal man, ja så skal man.

Det ændrer dog ikke ved, at jeg i går satte mig til at se den hollandske film Zwartboek eller som den hedder på engelsk The Black Book. Instrueret af den kendte Paul Verhoeven (bl.a Robocop og Total Recall) og med Carice van Houten i hovedrollen som den jødiske pige Rachel.

Filmen er et historisk drama, der bygger på såkaldt virkelige begivenheder. Pigen Rachel er under krigen anbragt hos en kristen familie på landet, hvor hun får mad og logi til gengæld for at hun lærer Biblen udenad. Men familiens landsted rammes af engelske bomber og Rachel undslipper sammen med en ung sømand. Hun får mulighed for at bliver transporteret til Belgien, uden for tyskernes dominans. Desværre sker der så det, at den båd, der skal bringe hende og andre jøder, blandt andet hendes lillebroder, far og moder (som hun genforenes med på flugtvejen), bliver opdaget af en tyske patruljebåd med det resultat, at alle – undtagen Rachel – bliver skudt og berøvet.

Tragedien fører Rachel i armene på den hollandske modstandsbevægelse, der kan bruge hende som spion hos tyskerne. På en togrejse har hun lært den ledende tyske Hauptsturmführer Müntze at kende og det bliver hendes adgangsbillet til nazisterne hovedkvarter. Hun indvilliger i at gå så langt som til at indlede en erotisk affære med Müntze for at opsnappe vigtige informationer og få frigivet nogle modstandsfolk, der er blevet arresteret og står for at skulle henrettes.

Undervejs får Rachel mistanke om, at alle ikke er, hvad de udgiver sig for. At nogle altså spiller dobbeltspil. Og dette motiv styrer den intrikate handling i filmens sidste halvdel.  En både blodig og meget dramatisk handling. Jeg skal ikke afsløre, hvordan det går.

Men det er en særdeles vellykket film, som Verhoeven har fået lavet. Med gode skuespilpræstationer, udsøgt historisk realisme og et medrivende plot. Det er forståeligt, at filmen er blevet belønnet med en BAFTA-pris for bedste ikke-engelsk-sprogede film og af hollænderne er blevet udråbt til at være ‘den bedste hollandske film nogensinde’.

Og ja, min hund skulle tisse undervejs, men så er det jo heldigt, at filmen både kan stoppes og genstartes med tv-boksen.