I min levetid har jeg været en flittig bruger af den offentlige transport. Busser, rutebiler og tog. Men nu kører jeg til og fra arbejde i min gamle bil. Ikke, fordi jeg er blevet mageligere med alderen. For jeg ville give meget for at kunne sidde i en bus eller en lokalbane og dagdrømme eller småfilosofere, medens jeg hurtigt og effektivt blev fragtet til og fra.
Men sådan er det ikke. Det tager en helvedes tid at komme fra punkt A til punkt B, selv om vi taler om den indre by i århus. Det koster også uforholdsvis meget. Og endelige er der så langt tid mellem afgangene, at en lille forsinkelse på arbejdet kan koste en halv time eller mere i den anden ende.
Nu kan man så læse, at passagererne flygter fra busserne i Region Midttrafik (det samme er i øvrigt også tilfældet i København, har jeg hørt). Og hvad er Regionens “logiske” reaktion? Nedlæggelse af ruter og besparelser. Behøver man at være trafikforsker på universitetet for at forudse konsekvensen af denne politik på passagerantallet? Nej, vel!? Mage til fantasiløshed skal man lede længe efter. I det sydsvenske har man vendt udviklingen ved at forbedre selskabernes økonomi og optimere servicen over for brugerne. Her vokser antallet af passagerer. Hvor svært kan det være!?