Rocking Ghosts

Author:

En af de sjældneste og dermed også dyreste rockalbums, man finder i Lars Rørbæks katalog, er The  Rocking Ghosts og deres Keep Rocking fra 1965. Nærmere bestemt den danske udgave fra Metronome (se afbildning nedenfor). Den er fra 1000 Euro og opefter værd. Og det fortæller selvfølgelig noget om, at det er sjældenheden og ikke (nødvendigvis) den musikalske kvalitet, der bestemmer prisniveauet.

I samme prisleje – men i en anden musikalsk retning – finder man fx Fleur de Lis, Jacksons Garden, Moses og The Faroe Boys. Sidstnævnte kom i et oplag på sølle 300 stk. Ikke underligt at den er samlerobjekt.

Jeg var ikke fan af Rocking Ghosts dengang. Jeg synes nok, at de var mere blød pop end rock. Jeg var mere til Peter Belli & Les Rivals, Sir Henry and his Butlers og The Defenders – og allermest til det, der kom fra Storbritannien.

Rocking Ghosts blev dannet helt tilbage i 1962 og vandt Danmarksmesterskabet i pigtrådsmusik i 1964. Og så er de så vidt jeg kan se stadigvæk aktive.

Belinda

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *