Gamle vinyler

Author:

PÅ biblioteket har jeg lånt Lars Rørbæks bog Rare Danish Rock Albums 1958-1977 (2009). Bogen er en oversigt over de sjældne rockudgivelser i perioden – og et forsøg på at prissætte de gamle plader fra 50 Euro og op til 1000 Euro og mere.

Og selvfølgelig er det da sjovt at se, at fx Alrune Rods eponyme album fra 1969, som jeg har hele to velholdte eksemplarer af (takket være Sifka), prismæssigt ligger mellem175 og 325 Euro. Selv om jeg bestemt ikke har nogen planer om at skille mig af med dem. Men kataloget er også en nostalgisk rejse gennem to årtier med musik, hvoraf jeg har hørt det meste, selv om der naturligvis er undtagelser, specielt blandt de ældste. For alle pladerne er afbilledet med gengivelse af cover, plademærke, nummer osv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *