I dag kom posten med det seneste nummer af det globalt orienterede poesi-tidsskrift Banana Split. Læsestof lige ind ad døren. Og jeg synes, jeg vil slå et slag for det lille organ. Sagen er, at jeg holder meget af poesi og har gjort det, siden min dansklærer i folkeskolen – Alice – fik lukket mine øjne og min hjerne op for modernismens poesi. Og når sandheden skal frem – og det skal den jo – så foretrækker jeg til enhver tid en lille obskur, uforståelig samling poesi frem for et centertung roman…
Banana har siden 1991 forsynet danske læsere med læsestof fra den store verden – i oversættelse – og vores egen andedam. Her kan man møde ukendte digtere sammen med meget kendte. Og man kan møde sære tekster fra nær og fjern. En overgang kunne man sågar læse pornogrammer. Tekster, hvor erotik og poesi tørner sammen så sprog og krop vånder sig. Det er dog – desværre – et stykke tid siden…
I det nye nummer har man fået den sjove idé at videreføre Max Frischs Spørgeskemaer, og har sendt en række spørgsmål til en række forfattere for at se, hvad der kunne komme ud af det. Hvor meget poesi, der er kommet ud af, kan vi altid slås om, men det er sjovt at læse, hvad Rifbjerg, Brøgger, Vagn Steen og andre har at melde ud med. Nye læsere kan begynde her.

Deklamation af Dylan Thomas poesi…

Vi skal jo ikke være alt for alvorlige, vel…