“Vreden, Gudinde! besyng, som greb Peleiden Achilleus/ Rædsomt, og Qvaler i tusinde Tal Achaierne voldte.” Vrede er en underkendt livsytring, skrev jeg netop ovre hos Uffe. Jeg mener: Berettiget vrede og dens tilsvarende udtryk. Jeg tænker ikke på amok-bilister, der pr. automatik giver andre fingeren eller baseball-køllen. Eller dem, der konsekvent skal skælde ud i discount-forretningskøen. Eller… Ego-amokkere. Men, selv om man er brandet som “den rare”, så kan man få for meget. Uffe løb ind i et privatiseret bureaukratisk helvede. Og det kan nok tænde en af, som det hedder på nydansk. Men mindre kan også gøre det. Det sker ikke ret tit, at jeg blive gal i skralden og lukker op for det verbale overskud. Men, når det sker, handler det ofte om mangel på respekt. Når avisbuddet for 117. gang ikke respekterer det skilt, man møjsommeligt har fremskaffet og sat på sin dør, efter nøje aftale med gratisavisen. Eller den nabo, der for gud-ved-hvilken gang ikke lader til at have forstået, at man er ejerforeningsbestyrelsesformand og derfor ikke vil vækkes en helligdags morgen for at hjælpe vedkommende med en viceværtopgave. Så er det, man smækker røret på. Eller siger ukvemsord højt og længe. Argh…
Mere vrede.
Ja, Uffe. Selvfølgelig går jeg ikke ind for den køllesmækkende aggression. Men det er også min egen erfaring, at det kan sætte en helt ny dagsorden at lade dampen komme ud af trykkogeren. Og så gør det så godt indeni. Sørgeligt eller ej! ,-)
Hørt, capac, bare gi’ den gas!
@ Heidi: Indtil for et par dage siden havde jeg den samme teori. Siden har jeg gjort den erfaring, at vreden er langt mere effektiv og åbner mange flere muligheder, når den netop IKKE udtrykkes på en respektfuld måde. Sørgeligt, men sandt.
Ja, selv søde, rare, elskelige mennesker kan faneme få nok!
Det skrev Irene vist engang ogsÃ¥ i en kommentar ovre ved mig. Og hun virker ellers altid sÃ¥ sød 🙂
Jov, men der, jeg ogsÃ¥ ville hen, var, at det ogsÃ¥ kan være pÃ¥ sin plads at give sin vrede frit og uciviliseret løb. Det kan ogsÃ¥ være konstruktivt at give folk et møgfald… 😉
Jeg var ovre og se klippet, som Bente henviser til, og dén film handler jo netop om en mand, som IKKE har lært at udtrykke sin vrede og som er alt for “pæn”.
I gestalt-terapien er vrede en af de fire grundfølelser, udover glæde, sorg og seksualitet.
Vreden opstår, når man får overskredet sine grænser. Den har til opgave at passe på egoet. Vrede, som FØLELSE er altid ok, men den kan være en udfordring at få den udtrykt på en respektfuld og værdig måde.
Når vreden bare bliver krænkende skubber den oftest folk væk, og lever videre i nye krænkelser (Far sparker til dreng, som sparker til hund).
Når vreden er konstruktiv, giver den os nye informationer om hvem vi er, og nye muligheder for at mødes.
Når vreden ikke rettes imod, den det handler om, finder den andre former og kan også vendes indad, med stor livs-begrænsning som resultat.
Det er sgu da til at blive vred over! Uforskammede fynboer.
det er bare ikke sÃ¥ nemt at være vred pÃ¥ fyn… folk begynder altid at grine…
@Bente: Ja, “hÃ¥ndtere sin vrede”! KonflikthÃ¥ndtering og min bare. Det var vist ogsÃ¥ noget af min pointe, hvis der ellers var èn: Nogle gange skal vreden bare have frit løb.
Vrede er vist et hot emne for tiden 😉
MÃ¥ske skulle du læse med her: http://borsenmikroblogs.dk/trine/2008/05/19/grrr – og husk endelig at se det dejlige klip med Jack Nicholson!