Trods smålunkne anmeldelser forlyder det, at Kim Larsen-fans har været tidligt ude – ja faktisk allerede i nat, da pladen blev officielt udsendt – for at få et eksemplar af Sange fra første sal, som titlen er på de post-hume sange. Og jeg blev straks mindet om dengang, hvor vi gik rundt hjemme i baggården eller på værelset i det lille parcelhus og ventede på den nye Beatlesplade, der skulle udkomme og være til at købe i datidens radio-og-tv-forhandlerbutikker. Også dengang var fans bedøvende ligeglade med, hvad blaserte anmeldere måtte mene om musikken. For sådan er det med solide kunstnere. Vi, der holder af deres musik, ved godt, at selv om kunstneren måske ikke holder momentum fra storhedstider, så er der altid noget godt af finde i tekster og melodier.

Jeg husker især dengang Sgt. Pepper blev udsendt, fordi den plade havde fået så meget omtale i månederne op til frigivelsen, at det halve kunne være nok. Den var sågår – ganske usædvanligt selv dengang – blevet spillet helt eller delvis på diverse radiokanaler, fx Radio Luxemburg, hvor den bid for bid var blevet udsendt til forbavsede lyttere. Og dagen, hvor den var at finde i den lokale butik, var det det første, jeg gjorde efter skole. Med bussen, ind til byen og op med lommepengene.