I går kommenterede Anders Fogh Rasmussen Løkke-sagen på sit ugentlige pressemøde. Og det var interessant på i hvert fald én måde. Fogh Rasmussen erklærede sin tillid til Lars Løkke Rasmussen som finansminister. Og pointerede, at Statsministeriet ikke skal forholde sig til, hvad der skete dengang i amterne for 7-8 år siden. Det interessante er, at statsministeren slet ikke forholder sig til fortiden og amtsborgmester Lars Løkke Rasmussens gerninger. Med andre ord forsøger statsministeren at undgå at skulle forsvare Løkke Rasmussens historiske handlinger, hvis sagens udvikling skulle vise sig at reaktualisere fortidens synder og fx at umuliggøre finansminsterens avancement til statsminister…
Man kan selvfølgelig godt forstå, at statsministeren – der, som bekendt, bedrev “kreativ bogføring” som skatteminister under Schlüter-regeringen – ikke har megen lyst til at forholde sig til historien. Han vil for at blive i det politiske billedsprog ikke forholde sig til, hvad der “ligger under gulvtæppet”.
Men han burde måske tage pressen – og ikke mindst vælgerne – i ed, inden han sådan bagatelliserer, hvad der skete engang. De aktuelle opinionsmålinger omkring sagen viser, at vælgerne ikke accepterer nogen form for embedsmisbrug af betroede midler. Og lige netop dette forhold kan vise sig at være afgørende for sagens endelige udfald.
Statsministeren fulgte også op på Claus Hjorth Frederiksens konspirationsteori, idet han mente, at det var synligt for enhver, at det var den handlingslammede opposition, der blæste sagen op, fordi den ikke havde noget politisk at byde på for tiden. Én ting er, at oppositionen desværre ikke kan finde sine egne ben som opposition, men det er noget af en påstand, sådan at gøre pressen – fx DR og Ekstra-Bladet – til oppositionens forlængede arm. Noget andet er, at det til enhver tid er en oppositions opgave at holde øje med den slags sager om embedsmisbrug. Fortid eller ej. I øvrigt er det også bemærkelsesværdigt, at Fogh slet ikke nævnte Dansk Folkepartis aktive rolle i sagen. Folkepartiet har jo krævet en redegørelse af finansministeren. Men det er jo også regeringens støtteparti…
Sagen ruller i hvert fald videre med nye blamerende oplysninger, og det er svært at forestille sig, at den ikke skulle få politiske konsekvenser for finansministeren…