Bloggens trettende år fik mig til at forsøge at erindre dengang, jeg selv fyldte tretten. I december 1966. Jeg kan hverken huske selve fødselsdagen (men fødselsdage gjorde vi heller ikke meget ud af i min familie) eller den måned. Men lidt research på nettet fortæller mig, at der skete ting og sager i musikken i den måned. Buffalo Springfield pladedebuterede (et band, jeg først senere fik ørerne op for), Cream udsendte Fresh Cream, og dem var jeg solgt til fra første færd, selv om jeg ikke havde råd til at købe deres album. The Who udkom med A quick one, Rolling Stones med deres første livealbum Got live if you want it, som jeg vist aldrig har lyttet til. Og de største singlehits det år var med Frank Sinatra (Strangers in the Night), Beach Boys (Good Vibrations) og Beatles (Yellow Submarine/Eleanor Rigby, We can work it out/Day Tripper og Paperback Writer/Rain).

I biografen kunne man fx se Bonnie and Clyde og sidt på året en af mine favoritfilm The Graduate (Fagre voksne verden), som jeg dog først fik set i biografen et par år senere.

I det politiske, som ikke interesserede mig dengang, blev der begået en massakre i Vietnamkrigen (Bien Hoa), FNs sikkerhedsråd lavede en olieembargo mod apartheidstyret i Rhodesia, og den DDR-lederen Walter Ulbricht snakker genforening med sine vesttyske kolleger.