50: Nedrivningen af Sofiegården

Author:

Enhver der har læst Kim Larsens ungdomerindringer vil huske beskrivelsen af boligerne i og området omkring bebyggelsen Sofiegården i København. Nærmere bestemt på hjørnet af Sofiegade og Dronningensgade. I dag er der kollegieværelser på stedet.

I midten af tresserne stod bygningen tom og var saneringsmoden og nogle unge fik lov til at leje lokaler for 100 kr. om måneden. De unge udråbte Republiken Sofiegården og begynde at gøre lejlighederne beboelige og rev nogle ubeboelige baghuse ned i baggården. Det var begyndelsen til slumstormerbevægelsen.

I begyndelsen af 1969 bad ejeren af ejendommen myndighederne om hjælp til at rydde huset. Det skete med politiets hjælp i februar 1969. Der skulle dog gå omkring et år, inden de sidste beboere var ude og bygningerne blev revet ned.

Ud over at være hjemsted for bandet Gasolin, blev Sofiegården slumstormernes fødested. Og i tiden efter bredte slumstormerne sig til andre bygninger i byen – og nogle slog sig ned på Christiania. Sofiengården var på godt og ondt et billede og symbol på tressernes opbrudstid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *