På papiret lovede det godt. En film af Riddley Scott (The Duallists, Alien, Blade Runner m.fl.) og bl.a. Noomi Rapace, Michael Fassbender og Charlize Teron i hovedrollerne. Men Prometheus, der sælges som en ‘forløber’ til Alien (og det giver god mening, når man når til slutningen), skuffede mig ærligt talt lidt. Ikke, fordi den ikke er skruet godt og professionelt sammen, for det er den, og det er forventeligt med Scott som instruktør. Helller ikke, fordi skuespillerne skuffer i deres præstationer. Men måske, fordi historien et eller andet sted er for forudsigelig i sit plot. Med mennesker, der søger menneskehedens oprindelse langt ude i det ydre rum (ansporet af nogle jordiske huletegninger). Det er som om man har set og hørt om den idé før (fx i Rumrejsen 2001). Man fristes til at tale om en science-fiction-kliché. Og Scott formår ikke rigtig at tilføre klichéen noget nyt eller overraskende. – Men fejende flot er filmen da. En rigtigt amerikansk glansprodukt fra Hollywood.

For mig var det mest positive, at styrmanden på det store rumskib (spillet af Idris Elba) spiller Stephen Stills “Love the one you’re with” på sin lille accordeon og nynner sangen. Og måske er der endda en lille ledetråd i brugen af den sang!?