Jim Croce – sanger og sangskriver

Author:


Singer-songwriter Jim Croce var allerede død og borte, da jeg stiftede bekendtskab med hans musik. Det var i første del af 1970’erne, hvor jeg lånte to albums på Esbjerg Centralbiblioteks relativt nye musikafdeling i Nørregade. En flyulykket satte en stopper for hans liv og gryende karriere, da han kun var 30 år gammel. Han musikalske forhistorie var også typisk for den tid. Han spillede folkemusik på coffee-houses og små steder op gennem tresserne og efterhånden fik musikbranchen ørerne op for manden og hans sange. I første omgang spillede han sammen med sin kone i duoen Jim & Ingrid Croce, der nåede at udsende en plade.
I 1972 lykkedes det ham så at få en kontrakt på tre albums med ABC Records og nåede at udsende You Don’t Mess Around With Jim og Life & Times hurtigt efter hinanden samme år. Og successen var hjemme med det samme. Førstnævnte album indtog førstepladsen på albumlisten og kastede tre succesfulde singleudspil af sig: en single med titelsangen, Operator og Time In A Bottle. Kort for udsendelse af det tredje album, I Got A Name, indtraf flyulykken. Tragedien virkede – det har man set før og siden – stimulerende for interessen for mandens musik. Og der er kommet flere compilation og greatest-hits-plader løbende. Og nu kan man så læse i musikpressen, at Rhino nostalgiforlaget vil genudsende de tre første albums i special editions…

Jim Croce – Bad, Bad Leroy Brown

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *