50: Beach Boys – 20/20

Author:

“I Can hear music”, “Cotton Fields” og “Break Away” hed singlerne fra albummet 20/20, som Beach Boys udsendte for 50 år siden. Albummet, der gjorde sig ganske godt på hitlisterne, var en slags restemad. Rester fra gruppens overskudslager. Hovedmand Brian Wilson var indlagt med psykiske problemer, og de resterende medlemmer skrabede sange sammen som var blevet til over ved de foregående indspilningsrunder. Og voila havde man et album.

Men ikke alt kom med. For ikke så længe siden udkom I can hear music: the 20/20 sessions. En opsamling med mere fra overskudslageret, demoindspilninger osv. Desværre er albummet kun tilgængeligt i digital format, fx som streaming på amazon. (Følg linket ovenfor – til Youtube).

Medens vi er ved den slags, så har Beach Boys også fået udsendt Wake the World: the Friends Sessions, der selvfølgelig dækker arkivet bag albummet Friends (1968). Så de er noget at gå i gang med for BB-fans.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *