Hard Jazz, Hård Jazz, kalder Jan Lippert Hard Company – der også tæller Hans Emborg (bas, tangenter), Mikkel Brink (trommer) og Mads Storm (piano) – gruppens vist nok tredje fælles udgivelse. For nogle årtier siden ville man nok have omtalt musikken som jazzrock eller måske fusionsmusik. I

I hvert fald går der en lige, klar linje eller rød tråd fra denne plade og tilbage til og gennem den funky Miles Davies i 1980’erne og videre tilbage til halvfjerdsernes store navne inden for det særlige, vitale møde mellem jazzen og rocken. Weather Report, Mahavisnu Orchestra, Return to forever, Brødrene Brecker og mange flere.

Og den råde tråd træder tydeligt frem allerede ved indledningen af første nummer “Humongous”, hvor en potent, legende el-guitar tager føringen og hurtigt ledsages af lige så markante trommer og tangenter. Ja, der er streg under hard i Hard Jazz. Rockkanten fornægter sig ikke, men det gør jazzen heller ikke, for fra første færd er det ludisk-improviserende på færde og spil, og der broderes lystigt hen over de klare melodiske strukturer i numrene, der er skrevet af Lippert og Emborg.

Men selv om Hard Company altså står trygt og godt på skuldrene af en jazz-rock-tradition, så har deres bud på denne hybrid sin egen karakter og farve. Hard Company svinger, swinger, let mellem de to punkter, samtidig med, at der er toner af noget nordisk – eller måske ligefrem dansk – melankoli over dele af musikken. Hvorved fusionen får en særlig dobbeltkarakter, hvor jazz og rock, leg og tungsind, melodiøsitet og improvisorisk vildskab danser med hinanden og rækker ud mod både et inkarneret jazz- og rockpublikum – og dem, der sagtens kan sidde mellem begge stole uden at falde igennem.

Hard Jazz er et godt bud på en opfriskning af en fusionsmusik, der måske har haft trange tider hen over årtusindskiftet, og et godt argument for at tage den op og alvorligt igen. Hermed varmt anbefalet.

Jan Lippert Hard Company. Hard Jazz. Gateway Music. Er udkommet.