Det er tres år siden, M/S Hans Hedtoft gik ned med 95 mand på vej fra Grønland til Danmark. Den dag i dag ved man ikke helt nøjagtig, hvad der skete og hvorfor så mange mennesker måtte lade livet i det kolde hav syd for Grønland.
Min far var sømand hele sit liv, mere end 50 år. Og jeg har ikke tal på de gange, han har snakket om og spekuleret over, hvorfor det gik som det gik med Hans Hedtoft. Så vidt jeg husker kunne han teoretisk set have været ombord, men omstændighederne sendte ham med et andet skib. Min far sejlede med Grønlandske Handel i sine unge år og kendte godt til omstændighederne ved den slags sejleri. Og han havde sine egne teorier om, hvad der kunne være gået galt, bl.a. noget med den kurs, skibet fulgte og som muligvis havde ført det ind i særligt isfyldt og farligt farvand. Jeg kan også huske, at min far nævnte navnet på en af dem, der gik ned. En af hans kolleger.
Sådanne alvorlige skibsulykker brænder sig selvfølgelig fast i hjernen på andre sømænd. Lige som historierne om de sømænd, der mistede livet på følgebåde under Anden Verdenskrig. Og nyere og ældre skibsforlis rundt omkring på kloden.
Dagen for Hans Hedtofts forlis, markeres på DR med en podcast om tragedien.
Capac@
Vi behøver såmænd ikke gå så langt for at få påmindelser om tragedier på havet, Mindelunden er et vidnesbyrd om det, mange familier i og omkring Esbjerg har haft tragedien tæt inde på livet.
Min far var selv fisker, og hvor mange gange jeg har siddet med øret klistret til radioen, når det var dårligt vejr, og lytter til Blåvand Radio er ikke få, selv om man ikke måtte.
Her udspilledes tragedierne for åben radio, noget jeg husker lysende klart, og ikke glemmer.
@hugin: Nej, fiskerne i Esbjerg skal selvfølgelig ikke glemmes. Jeg kommer selv fra midtbyen og boede i nærheden af Zions kirke, hvor man af dem ‘havet tog’ blev begravet og mindet. Og tragedierne hang over byen mange gange i min barndom.