I ety ammelt musiktidsskrift læser jeg om den plade, der ‘ændrede’ country-outlaw-musikeren Merla Haggards liv: Jimmie “The singing brakeman” Rogers’ “Waiting for at train” fra 1928. Og det fik mig til at lede efter sange i min egen pladesamling, sange om tog. For ingen tvivl om det, toget er et vigtigt emne, for at sige det mildt, i amerikansk populærmusik. Fra de tidligste tider og helt frem til i dag. Toget som et billede på et Amerika i sin vorden, hvor indvandrene flyttede sig rundt på det store geografiske areal, der blev Amerikan, som vi kender det i dag. Et billede ladet med betydning, på linje med motorcyklen. Med toget fik man en frihed, hvad enten man løste billet eller rejste med som blind passager i, under eller oven på godsvognene.

Men jeg nåede ikke så langt – kun til Bob Dylan – for så fik jeg fat i Greil Marcus’ hovedværk Mystery Train, hvis titel meget godt siger, hvad vi har med at gøre. Toget som myte og mystik. Toget som noget, man kan tillægge en masse betydning, dengang og nu.