I denne måned gennemføres de første arrangementer i den genopførte K. B. Hallen, der erstatter det gamle, der brændte ned i 2011. Min kollega Torben Bille skrev dengang om stedets betydning:
“Jeg så af gode grunde aldrig hverken Louis Armstrong, Duke Ellington, Gigli, Winston Churchill eller dengang en ung sadelmager ved navn Ib Jensen uden at ane, hvad han havde gang, indviede hovedstadsungdommen i rock & roll i 1956.
Derimod var jeg der, da Pete Townshend lagde grunden til sin tinnittus. Før det havde jeg været der, da The Beatles – forgæves – forsøgte at overdøve den effekt, de havde på de danske piger i juni 1964. Og to år senere, der virkede som et lysår, definerede Bob Dylan og det, der blev til The Band, moderne rock lige for ørerne og øjnene af os uden at vi anede, hvad der foregik. Vi kunne bare ikke undgå at mærke det, Mr. Jones.
K.B. Hallen var også stedet, hvor vi nød hvirvelvindshåndbolden fra Jørgen P. og de andre i HG, datidens svar på AG København. Eller Schneekloths navnkundige målmand, Bent Mortensen. Eller Efterslægtens møver, Arne Andersen. Eller Gullfoss-keeperen Jørgen Brahtz, når han lagde brillerne, før han brillerede med at tage endnu et straffekast. Eller, eller, eller…
Det var også i K.B. Hallen, at Pink Floyd opførte rene lydmalerier med raslende kæder og døre, der smækkede. Og her Jimi Hendrix gennembrud lydmuren for en af de sidste gange. For nu ikke at glemme en meget mindeværdig koncert med Stephen Stills’ Manassas.
På det personlige plan, som det hedder, husker jeg afdansningsballer, firmafodboldstævner, juniorhåndboldmesterskaber og den berusende aften i 1971, hvor det band, jeg var sangtekstskrivende femte medlem af, varmede op for Deep Purple 14. november 1970. Formedelst 500 kr. spillede vi i over en time og havde til lejligheden allieret os med et skolekor. Vi fik salen i vores hule hånd. Vi måtte dog siden løsne grebet, da Roger Glover trådte på bas-pedalen og fik ‘Speed King’ til at accelerere.
Heavymetallisterne blev i hallen og bliver nu hjemløse, men resten af rocken voksede sig for stor. Den flyttede til udsteder som Brøndby Hallen og den usalige Valbyhal. Det blev aldrig det samme.
Det kræver nemlig omgivelser, der emmer af historie, for at kunne skrive historie. Det gjorde K.B. Hallen mere end en gang. Nu er den selv historie.”
Desværre skulle Torben ikke opleve genrejsningen af det legendariske sted, så vi kan kun håbe, at stedet vil forstå sin historiske forpligtelse og føre historien videre.