Musikåret 1969, der ikke lod de foregående par år noget efter, var dårligt skudt i gang, før Creedence Clearwater Revival havde udsendt deres album nr. 2, Bayou Country. Med hitsange som titelsangen og “Proud Mary”. Og som om forvarsel om et højproduktivt år for CCR, der endte med at udsende hele tra album det år. Wow.
Uden nogen manager, uden nogen form for PR, på et af mindste plademærker i landet (Fantasy) og uden penge i ryggen var CCR braget igennem hitlisterne året før med sangen “Suzie Q”. Det smagte af succes, men bandmedlemmerne kom også op at slås indbyrdes. Alle ville til fadet, alle ville synge, skrive sangene osv. Og John Fogerty tog styringen, på godt og ondt. Og album nr. 2 blev indspillet.
Albummet fik en nogenlunde modtagelse, selv om store dele af kritikkerne var enige om, at bandet nok ikke var et rigtig albumband, men et singleband, der levede højt på nogle rigtig gode rocksange, men havde svært ved at holde momentum en hel LP-plade igennem. Alligevel er Bayou Country siden blevet fremhævet som et af de bedste album fra det tiår. Sådan kan det også gå.