Here I go out to see again
The sunshine fills my hair and dreams hang in the air
Gulls in the sky and in my blue eyes
You know it feels unfair, there’s magic everywhereLook at me standing here on my own again, up straight in the sunshine
No need to run and hide, it’s a wonderful, wonderful life
No need to laugh or cry, it’s a wonderful, wonderful lifeThe sun’s in your eyes, the heat is in your hair
They seem to hate you because you’re there
And I need a friend, oh, I need a friend
To make me happy, not stand there on my ownLook at me standing here on my own again, up straight in the sunshine
No need to run and hide, it’s a wonderful, wonderful life
No need to laugh or cry, it’s a wonderful, wonderful life
Mmm, mmh, mmh, mmh, mmh
I need a friend, oh, I need a friend
To make me happy, not so aloneLook at me here, here on my own again, up straight in the sunshine
No need to run and hide, it’s a wonderful, wonderful life
No need to laugh or cry, it’s a wonderful, wonderful life
It’s a wonderful life, it’s a wonderful life, it’s a wonderful life[Sangskrivere: Colin Vearncombe]
Og så blev jeg lige sendt tilbage til firserne og til Blacks store hit “Wonderful life”. En popsang, der har næsten det hele. En god, uopslidelig melodi og en tekst, der nok er tidstypisk melankolsk, men først og fremmest en hyldest til livet, selv om baggrunden er, at den syngende er blevet alene igen og ønsker sig en ny ven(inde), der kan ophæve ensomheden for en stund. Livet er godt, men slet ikke retfærdigt, som Lou Reed sagde. Livet er godt, selv om vi bliver slået ud af kurs og møder modstand, forhindringer og problemer. Det skal vi huske på og så sige nej til dem, der vil ødelægge dette liv med ulighed, klimaødelæggelse osv.