https://youtu.be/u97WgsEFN_Y

Ovenstående er en kommentar til en af døgnets brækkende nyheder. Nogen af anden etnisk oprindelse end dansk har følt sig krænket over, at andre har sunget Carl Nielsens og Kaj Hoffmanns smukke sang “Den danske sang er en ung blond pige”.

Den danske sang er en ung blond pige
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havblå rige
hvor bøge lytter til bølgers brus.
Den danske sang når den dybest klinger,
har klang af klokke, af sværd og skjold.
I mod os bruser på brede vinger
en saga tone fra hedenold.

Al Sjællands ynde og Jyllands vælde,
de tvende klange af blidt og hårdt,
skal sangen rumme for ret at melde
om, hvad der inderst er os og vort.
Og tider skifter, og sæder mildnes,
men kunst og kamp kræver stadig stål,
det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes
det flammer hedest i Bjarkemål.

Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang,
og lære kan vi af nattergalen,
af lærken over den grønne vang.
Og blæsten suser sin vilde vise,
og stranden drøner sit højtidskvad,
fra hedens lyng som fra stadens flise
skal sangen løfte sig ung og glad.

Kilder: Det Kongelige Bibliotek, DR.

 

Man kan med god tekstligt belæg mene, at sangen både er nationalistisk, krigerisk og udtryk for et anakronistisk kønssyn. Men – at føle sig krænket over en næsten hundrede år gammel dansk sang er udtryk for, at man er berøvet enhver form for historisk tekst- og kunstforståelse. Og det er egentlig det, man burde være krænket over.

Når en uddannelsesleder fra CBS (højborgen for undervisning i handel og vandel i København) kan forsvare den krænkede med, at vi andre lider af ‘hjemmeblindhed’ og som udtryk for et ‘mod’, så er det blot en understregning af, at historieløsheden ikke kun har ramt folk med en anden etnisk oprindelse end dansk, men også folk, der er danske og befinder sig midt i en uddannelsesinstitution, der netop burde have det som en af sine fremmeste opgaver at højne de studerendes historiske og kulturelle dannelse. Sagen om den danske sang er på linje med sagerne om “Den lille sorte Sambo”, Pippis negerfar, ordet nigger i Mark Twains romaner, negerbollerne i supermarkedet og så videre. – Må vi så komme videre…

Citat fra dagens mediemølle:

“- Nu stiger jeg selv på krænkelseskarrusellen. Jeg er krænket over, at der i den grad er nogle, der kan tage den sang fortrydeligt op. Og jeg føler mig også krænket over undskyldningen. Tænk at viceinstitutlederen er så fej, at han ikke tør argumentere rationelt for, at sangen er et stykke historie. Det er dybt beklageligt, siger Jørgen Carlsen, der selv er tidligere højskoleforstander og medlem af Etisk Råd.”. Jeg kan selvfølgelig kun være enig med Carlsen.