Ja, Frank Sinatra – som vi drenge i baggården kaldte Frank Signalhorn – har fødselsdag i dag (hvis man ellers kan udtrykket sig sådan om nogen, der er død for længe siden). Og det giver mig anledning til at standse lidt op ved fænomenet Sinatra. For som jeg flere gange har givet udtryk for, så har Sinatra aldrig været min kop te. Men det er måske min fejl… for kan så mange tage fejl af en kunstner? Han havde og har jo mange fans.

Og jeg har det efterhånden sådan, at jeg gerne vil indrømme, at jeg tager fejl med hensyn til musiksmag. Så jeg tvinger mig selv til at give musikken en chance. Derfor lytter jeg lidt til Sinatra i dag og begynder med den sang, der for alvor fik Sinatra ind i mit univers: “Strangers in the night”, som hittede i 1966 og spændte ben for mange af mine idoler.

https://www.youtube.com/watch?v=h5h_EW4odWw