Ved en tilfældighed stødte jeg på en video med Peter Belli & Les Rivals, der er ved at indspille nummeret “I Avisen“. Teksten er skrevet af Thøger Olesen, og sangen var B-siden til Bellis store hit “Ulven Peter”. Det gav mig lyst til at researche lidt på Thøger Olesen, og selv om han er uomgængelig som tekstleverandør gennem flere årtier, så er det forbavsende lidt, man finder om manden. Jeg husker et enkelt foto, der viser en gråskæget herre. Imidlertid er det eneste billede, jeg har kunnet finde, et billede af hans gravsten, og det må jeg ikke gengive uden tilladelse.
Hvis der er nogen tekstforfatter i populærkulturen, der fortjente en monografi, så er det ham. Men se om den findes…
Men lidt fandt jeg da. Olesen blev kun 54 år og døde i 1977. Født i det nordjyske fik han efter realeksamen, der dengang i 30’erne gjorde det ud for en studentereksamen, en omskiftelig tilværelse, hvor han ernærede sig selv som skorstensfejer, pedel, sproglærer, opvasker, parisisk bademester og herskabstjener på Falster. Derefter kastede han sig over universitetsstudier i engelsk og litteratur samtidig med, at han forsøgte sig som seriøs forfatter og udgav både en digtsamling og en novellesamling.
I 1950’erne blev han leverandør af sangtekster til de såkaldte radiokabaretter med store navne som søstrene Ziegler, Hans W. Petersen, Birgitte Reimer og Preben Uglebjerg. Senere kom han i forbindelse med pladeselskabet Tono og kastede sig over popteksterne.
Thøger Olesen var ekstremt produktiv og ikke særlig kræsen med det materiale, han leverede tekster til. Mangen et (ulideligt) Giro-413-hit bar hans signatur. Den gamle gartner, I en gammel landsbyhave, Hvide rose fra Athen, O, Marie A vil hjem til dæ, Ciao, ciao, bambina, Nordsøbølger, Den lille gyldne ring osv. osv. Hvem, der kan huske så langt tilbage, husker ikke navne som Peter Mynte og Allan Hondé? Og bag disse pseudonymer gemte Thøger Olesen sig.
Det er nok rigtigt at sige, at Olesen var leveringsdygtig til al slags populærmusik fra beat til danskpop. Og forklaringen herpå er nok den enkle, at Olesen var professionel tekstmager – og skulle leve af det. Hvis nogen bestilte en tekst, så fik de den. Og med kvalitet.
I tresserne fik han hurtigt et navn som tekstleverandør for den ny musik. Især da det blev “moderne” at udtrykke sig på dansk, efter en periode med mere eller mindre uforståeligt skoleengelsk… Folk som Peter Belli og Povl Dissing nød godt af hans evner for mundrette sangtekster med rim. Og hans oversættelser af Shel Silverstein (“25 minutter endnu”, “Sylvias mor” m.fl.) er legendariske.
Man kan godt undre sig over, at der ikke for længst er lavet en cd-boks med fortolkninger af hans tekster – eller en bog med hans tekster. Men måske kommer det en dag.
Thøger Olesen skal også huskes for sit engagement i folkemusikken. Han skabte Restaurant Folklorry på Frederiksberg og det berømte Vise-Vers-Hus i Tivoli. To steder, der havde afgørende betydning for folkemusikken og visesangen i Danmark i tresserne.

Povl Dissing – Grimmeste mand i byen