Finske Mirja Klippel lander på grammofonen med en pris som “årets sangskriver” ved Danish Music Awards Folk i 2016. Og det er da også folk, moderne folk, man straks kommer til at tænke på, når nåles skærer sig ind i den følsomme, tosomt intime titelsang “River of Silver”. Mirjas svagt hæse stemme står helt fremme i lydbilledet, hvor den med tydelig, forståelig frasering fremfører teksten som intimitet og drømme, ledsaget af såvel en enkel akustisk guitar og siden også en elektrisk, spillet af Alex Jønsson.

Og det er dette næsten skrabede, enkle, intime lydbillede Mirja Klippel og hendes musikalske kompagnon Alex dyrker på pladen, og som giver anledning til at kaste kategorietiketten folk efter pladen. Og som giver anledning til at konkludere, at det musikalske udtryks reservation passer smukt til teksternes diskrete og overvejende introverte karakter.

Der er noget tidstypisk i Mirja Klippels udforskning og afsæt i det singulære, personlige og nære, hvorfra perspektivet på den omkringliggende verden og fremtiden sættes. Vi lever i en individualistisk tidsalder, og Mirja Klippel er en fint eksempel på, hvordan denne individualisme bruges om kreativt udgangspunkt, hvor der skabes et personligt rum, der i sin nedtonethed og indadvendthed farver oplevelsen af det andet, det udenfor. Og netop på den led passer den moderne folk, som Klippel og Jønsson dyrker, på fornemste vis til udgangspunktet.

River of Silver skriver sig ind i en række moderne album, der forsager vor tids muligheder for  oppulente produktioner og stort orkestrerede arrangementer og i stedet søger mod en nyenkelhed, hvor udtrykket barberes ned til noget basalt, en stemmepragt og diskrete, men også markante strenge. Og  med denne nyenkelhed kobler pladen sig også til rækken af folkalbum, der gennem de sidste mange årtier netop har dyrket enkelheden og autenticiteten som vare- og vandmærke. Hermed anbefalet.

Mirja Klippel. River of Silver. Egen produktion. Stargazer Records. Udkom d. 19/11-2018