1968 var også et godt filmår, der bl.a. bød på flere mesterværker. Mel Brooks udsendte sin The Producers (da. Forår for Hitler), Stanley Kubrick kom med Rumrejsen 2001, der stadigvæk står som et funklende mesterværk, Roman Polanski udsendte sit hovedværk Ropsemarys Baby og mange flere, som jeg måske vender tilbage til.

Og så var der i den lettere ende fx Kom og vask min elefant (The Party) og Lad mig kysse din sommerfugl (I love you Alice B. Toklas). Sidstnævnte har jeg omtalt før og gør det gerne igen. Den gjorde et vist indtryk på det følsomme, unge menneske jeg var i 1968 med sin – set i bagklogskabens lidet flatterende lys – fordomsfulde beskrivelse af, hvordan hippiedrømmen forfører et borgerdyr ( i Peter Sellers udgave). En formildende omstændighed ved filmen er Peter Sellers ufravristelige humoristiske sans, der punktere ethvert tilløb til pinlighed. Med et nutidigt blik er filmen nok mest interessant som en slags kuriøs nekrolog over den allerede skamferede og døende hippiedrøm, medens Alices Restaurant fra året før er den egentlige filmiske mindetavle over hippieismen.

Hele filmen kan ses på Youtube for små penge…