I tresserne og de tidlige halvfjerdser var der endnu plads til fænomenet “sexbomber” på the silver screen. Den generelle omsiggribende seksualisering af alt, hvad der kan krybe og gå, var ikke nået så vidt, at man(d) ikke kunne skelne mellem almindelige, søde, attraktive osv. skuespillerinder og så “sex-bomber”, der ikke nødvendigvis havde et skuespillertalent at byde på, men andre fortrin, om man må være så indiskret.
Svenskerne havde forsynet filmindustrien med Britt Ekland, der var en fryd for øjet i mangen en film. Og nordmændede havde deres egen Julie Ege. Det var (selvfølgelig…) en italiener, nemlig filmproducenten Albert Broccoli, der fik øje på Julie Ege og gav hende en rolle i den lidt oversete James Bond-film On Her Majesty’s Secret Service (1969, m. George Lasenby i hovedrollen). Derefter udfoldede hun sine talenter i Hammer-film, blandt andet som “hule-pige”, hvor hun også fik tilnavnet “halvfjerdsernes sex-symbol”. Ud over at bidrage til science fiction- og horrorfilm slog hun sine folder i lette sex-komedier som Not Now Darling (73) og The Amorous Milkman (75).
Julie Ege vidste, hvad der solgte. Og fra sin tidlige ungdom foldede hun sig ud som model i reklamer og mandeblade som Penthouse og levede sin Hollywood-drøm ud som glamourøs B-film-skuespillerinde. Senere vendte hun dog tilbage til Norge, hvor hun beskæftigede sig med fotografi og sygepleje. I 2002 udgav hun sin biografi “Nøgen” og har i de senere år oplevet en fornyet nostalgisk-anakronistisk interesse som en af de “glemte” divaer fra engelsk horrorfilm og komedier.
Nu er Julie Ege død i en alder af kun 65 år, og filmverdenen er ikke den samme…

The Legend of the 7 Golden Vampires