Ovre hos Madame kan man læse et indlæg om dengang, cowboy-bukser blev moderne (for piger). I tresserne. Og Madame skriver blandt andet: “Jeg kan huske især én film fra 60’erne, hvor en ung og smart pige tog sine coybukser på i badekarret for at få dem til at krybe og sidde som sprøjtet på – jeg mener, at filmen var Georgy Girl.”. Af kommentarerne kan man så se, at det ikke var Georgie Girl, men derimod den langt mindre kendte Some People. En film, der netop gjorde indtryk ved den scene, hvor farmand (Kenneth Moore) kommer hjem og finder sin kønne datter (filmens kønne og eftertragtede pige) i badekarret – med cowboy-bukserne på. For at de skal krybe og finde den rette kurvefremhævende pasform. Bly Me!, som farmand udbryder.
Det var nok mere normalt for drengebørn at gå med cowboybukser dengang. I hvert fald forsynede min far, der sejlede, mig med mange cowboybukser af mærket Lee. Det første have knapper i stedet for lynlås og var – hvis jeg selv skal sige det – ret seje. Her blev min svaghed for blue jeans grundlagt eftertrykkeligt. Da moden for alvor slog igennem kom der andre til. Som man også kan læse hos Madame kom Lee Cooper-mærket frem. Formerne ændrede sig. Der kom trompetbukseudgaver og andre med svaj i benene. Og så var der fløjlsbuksevarianterne. Jeg mindes især et par ualmindeligt slidstærke grønne Lee-bukser, og så dem med “jernbanefløjl” i diverse brune nuancer. Brun var en populær farve.

PS. Jeg har skrevet indgående om filmen “Some People”. Faktisk var det et af mine allerførste emner i bloggen. Jeg henviser til smartloggen…