[McCartney og Lennon i 1968 – kilde ubekendt]
1968, ja vel sagtens det meste af tresserne, var en tid, hvor de unge søgte svar på alskens spørgsmål i livet. Politisk, religiøst, spirituelt, psykologisk osv. Og denne søgen satte sig også spor i musikken, hvor der også blev søgt efter nye udtryk og nye veje.
Som et apropos til den tid, fortæller Paul McCartney i et nyt interview i The Times, at han under indflydelse af stoffet DMT så gud:
. I once took a drug, DMT. There was the gallery owner Robert Fraser, me, a couple of others. We were immediately nailed to the sofa. And I saw God, this amazing towering thing, and I was humbled. And what I’m saying is, that moment didn’t turn my life around, but it was a clue.
DMT er et naturligt forekommende stof, der har en hallucinerende effekt, når man indtager det. På linje med LSD. Til stoffets “positive” effekter hører netop, at brugeren kan få spirituelle oplevelser.
McCartney synes ikke at være voldsomt påvirket af sin oplevelse. Den ændrede ikke hans livs retning, men “it was a clue”. Et tegn, et fingerpeg, et vink med en vognstang. Men på eller om hvad? At der er en større dimension i verden end den øjet ser? – Jeg hælder mest til den antagelse, at McCartney slet ikke er disponeret for det religiøse. Hans forældre havde forskellig trosretning inden for kristendommen, men McCartney overtog ikke noget af det. Men i medierne er historien en stor nyhed, selv om McCartney tager luften ud af den, inden den er trykt. Historien siger meget mere om medierne end om den gamle Beatle…
https://www.youtube.com/watch?v=w6qfQ5BEQ2s