I morgen fylder popdronningen, Madonna – Madonna Louise Ciccone – 60 år. I følge hende selv er hun i gang med at lave sit fjortende album, der vil være inspireret af portugisisk fado. For Madonna er af familiære årsager flyttet til Lissabon. Men har altså ikke givet afkald på titlen som poppens dronning. Vi markerer den runde dag med en tidlig indspilning – hendes første single.

Opdatering: DRs unge musiknørd mener, at Madonna ikke vil blive husket for sine musikalske præstationer. Men for sine markeringer inden for emnerne “kvinders seksuelle frigørelse”, “homoseksualitet” og “religion”. Men selv om Madonna måske ikke har været decideret stilskabende, så synes jeg det er at tage munden for fuld at afskrive hende musikalsk relevans. Hun har i hvert fald forstået til enhver tid at lægge sig der, hvor den popæstetiske avantgarde befandt sig. Hun har haft øre for, hvilke sangskrivere, producere osv., der var helt fremme, når det galt hitistepotentiale og diskoteksegnethed. Om hendes musik så holder i fremtiden, det kan kun fremtiden vise. Hvor slidstærker hendes musik? Svaret blæser i vinden.

På den anden side kan jeg huske, at hun ved sin debut blev fremhævet – også i DR – som et udmærket eksempel på den ny feminisme, der i løbet af firserne afløste den samfundskritiske, mandskritiske kvindebevægelse, der havde rod i halvfjerdserne. En ny individualistisk feminisme, der ikke sagde nej til penge og forbrugerisme, ikke ønskede at udviske den feminine dyrkelse i moden og i det hele taget. Her var plads til både BH’er, make-up og seksuelle antydninger en masse.