Gammel kærlighed ruster ikke, siger en gammelt, dansk talemåde. Og i går flammede en gammel kærlighed op i fuld lue. Jeg havde sat Beach Boys ‘ album Sunflower på afspilleren. Og få sekunder inde i sang nr. to, “This Whole World”, sprang gnisten og fik den gamle kærlighed til at brænde som en græsk skovbrand. Sunflower blev ikke Stranddrengenes største albumsucces, og singlen “Slip on through/This Whole World” gjorde sig heller ikke på hitlisterne, hverken hjemme i staterne eller i Europa. Og det er en af de mange historiske uretfærdigheder, der har ramt poppens og rockens subhistorie. “This Whole World” er en sang, der burde ligge på hitlisternes top i ugevis, hvis det stod til mig.

I forgrunden synger Carl Wilson en særdeles smuk og forførende vokal, om hvilken brodermand Brian har sagt, at den er “meget speciel”. Og det har han ret i. Carl Wilson viser, at han indiskutabelt besidder den mest følsomme og udtryksfulde stemme i Wilson-brødrenes kor. Så er det sagt. Og Brian har skrevet en sang om universel kærlighed, som kun han kan skrive den. Sangen blev indspillet i et hug hjemme i Brians hjemmestudie og lukkede munden på alle dem, der mente, at han kunstnerisk set var gået lidt i stå. Giv Sunflower en chance. Den findes i en fin dobbeltudgivelse sammen med Surfs up. Det er tidløs Beach Boys og dermed tidløs pop.