50: Da Blomsterpistolen skød

Author:

Vi skal ikke glemme de danske album, der udkom i 1968. Og dengang kom bl.a.  et af dansk rocks hovedværker, Young Flowers’ Blomsterpistolen. Musikken var noget så utraditionelt som musik til en tv-serie, lavet af selveste Thomas Vinding. En syret historie om nogle fremmede væsner fra det ydre rum som skyder med blomster for at ramme danskernes bevidsthed. Altså en slags hippiehistorie.

LP-pladen blev et af de første danske eksempler på syrerock, men stadig med et – for Young Flowers karakteristisk – bluesrockpræg. Vinylen er i dag samlerobjekt, men i 1997 blev pladen genudgivet på CD sammen med gruppens No. 2 og et par sange fra filmen Stille dage i Clichy. Og siden er Blomsterpistolen genudgivet som alene-CD i bokssættet Dansk Rock Historie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *