Efter en tid lang at have været på sporet af Robert Johnson, er jeg nu i sporet efter den tyske sanger, sangskriver, dissident, kommunist og meget mere Wolf Biermann. Jeg læser hans murstenstykke selvbiografi Warte nicht auf bessre Zeiten fra 2016. Og med den og dens titel sluttes en ring til den plade, jeg købte i gymnasiet med Biermanns ‘forbudte sange’. Den bar også titlen Vent ikke på bedre tider.
Jeg læser af nostalgiske grunde. Og fordi dengang som nu er et intellektuelt forbillede for mig. En mand, der altid har været lidt af en outsider, aldrig til fals for hverken penge eller fejlagtige ideologiske positioner, en mand der hele tiden har flyttet sig, samtidig med at han har holdt fast i retten til at tænke frit og kritisere efter lyst og behov.

Og i bogens billedgalleri møder man mange kendte mennesker, der har krydset Biermanns vej – enten i Østberlin eller senere i Vesttyskland. Fx ovenstående foto, der angiveligt er taget af Stasi og viser Wolf Biermann sammen med en ung Nina Hagen. Den Hagen, der siden – inspireret af punken – valgte sin egen outsiderposition, hvorfra hun kunne kritisere og slå ud efter the establishment. [Fotoet er lånt fra Twitterkontoen EastGermanyOnline].

Og billedet gav mig en stor lyst til at genbesøge og -lytte til Hagen anno dazumal. PS. Fotoet er taget i 1970. Året efter var jeg lige ved og næsten at besøge Biermann i hans lejlighed i Chausseestrasse i Østberlin. Desværre gik planen i vasken…

PPS. Wolf Biermann havde et forhold til Ninas moder, der var skuespillerinde i Østberlin. Forholdet betød bl.a., at Nina ikke kunne få den skuespilleruddannelse, hun drømte om, fordi myndighederne var bange for at hun ville blive uheldigt påvirket af Wolf Biermann. Det første hende så ad omveje til den tyske punk. Resten er historie.

https://www.youtube.com/watch?v=1CIC0ZhyS_s